Hans Vilhelm Kaalund (1818–85)

I Østerland leved en Yngling engang,

Han elsked en funklende Stjerne;

Ved den kun hans Hjerte saa inderligt hang,

Mod den gik hans Vei i det Fjerne;

Det herlige Lys i det natlige Blaae,

Mod det han kun stræbte, mod det han kun saae.

O! Du som forlader den hjemlige Strand,

Hvor Mindet om Barndommen smiler,

Du ligner hin Yngling fra Palmernes Land,

Hvor Kunsten Dig vinker, Du iler;

Til Jorderigs Dronnings den blomstrende Grav,

Til Høienes Stad Du nu flytter Din Stav.

Din Aand som har aabnet sin svulmende Knup,

I Syden sig rigt skal udfolde.

Du kraftige Skud af den herlige Stub,

Opvoxed i Norden det kolde;

Beskeden og stille Du vandrer Din Vei.

Hvo skued Dit Arbejd, og elsker Dig ei?

Lad Syden kun see, at Barbaren fra Nord

Som Sværdet kan Penselen bruge.

Af Blomsterne hist i den evige Flor,

Som Bien Du Honning skal suge,

Og bringer den ærlig til Øresunds Kyst,

Den hjemlige Kube til Stolthed og Lyst!

Thi hvor Du end flytter Din Vandringsstav frem

I Verden den vide derude,

Du vil ei forglemme Dit fattige Hjem,

Hvor Iisblomster groe paa vor Rude;

Du vil ei forglemme de Brødre, som he

Har Hjerte og Sands til at skatte Dit Værd.

Lad Kvinderne sørge, vi ville som Mænd

Med Munterhed Afsked nu tage;

Og freidigen haabe, vi sees vel igjen

Engang i de kommende Dage.

Vi ønske Dig Sundhed og Hæder og Held!

Vor nordiske Broder, Farvel! Farvel!