I Livets store Billedbog
Et Blad Du atter vender,
Og klapper glad, Du lille Pog!
I dine bitte Hænder.
End er den dig en Abc,
Hvori Du ei kan læse;
Du har først stavet Blade tre,
Du søde Stumpenæse!
Et deiligt Billed seer Du, hvor
Din Barneuskyld peger;
Ak, naar man først er lang og stor,
Man seer kun sorte Streger!
Et Juletræ er Livet Dig;
Jo, det er tusind Løier!
Derom Du troer Alverden sig
Med Leg og Dands fornøier.
Det rækker Dig sin Green, saa fuld
Af Legetøi og Sukker;
Jeg leer deraf, skjøndt Flitterguld
Af den hver Dag jeg plukker!
Saa trind og rund, med Øiet blaat
Og Krøller i Parykken,
Du mangler til en Engel blot
To Vinger smaae paa Ryggen.
Med hele Verden er Du Duus,
Og hopper, leer og dandser.
Din største Sorg, Du lille Puus,
Et Stykke Sukker standser.
Som Markens Blomst, det korte nu
Dig med sit Solskind fryder,
Mens om min hele Vise Du
Det mindste ei Dig bryder.