I Luften taarner sig Sky ved Sky;
Smaafuglene søge sig neppe et Ly,
Før Uveiret kommer med Lyn og Torden,
Og Regnen styrter med Plask til Jorden;
Det er, som om Himmelens Hvælving brast —
Eia! hvor faae da Hønsene Hast.
De krybe i Læ under Gaardens Mur —
Det Vaade er ei efter deres Natur.
Men Ænderne, de maa det bedre forstaae,
De plaske jo alt i Vandet fra Smaa;
Sletintet volder dem større Glæde,
End at lade af Regnen sig vaske og væde.