Deroppe bag den høie Alee
Man kan den prægtige Herregaard see,
Der holdes Baller og rige Fester,
Der komme og gaae de pyntede Gjester;
Men nede gjennem Aleen gaar
Den fattige Pog med sin Husbonds Faar.
Han fløiter og tænker paa Ingenting. —
Dog sælsomt vender sig Lykken omkring;
Den Dreng blev med Tiden en Herremand.
Ei skammed han sig ved sin fattige Stand,
Men hængte høit i sin Sal til Skue
Sine Træskoe med samt den røde Hue.