Soen:
„Skammer jer, Børn, vort Liv er for kort,
Til vi med Lege tør fjase det bort.
Vænne man maa sig til Alvor itide,
Møddingen, ser I, det er det Solide.
Hvis I ei høre Formaningen min,
Blive I aldrig anstændige Svin.”
Grisene agted paa Moderens Stemme;
Alle de havde det bedste Nemme!
Lytted ei efter Fuglenes Sang,
Grynted og died den Dag saa lang.
Større Fornøielse kjendte de ikke,
End faa sig for Tørsten en Taar at drikke.