En lille, vanskabt løierlig Ting
Blandt Kyllingeflokken tripped omkring.
Den var tilovers, den peb og klynked,
Og Alle som saae den, Staklen ynked;
Kun Hønsemoderen rørte det ei,
Hun skrukked og kagled: pak sig sin Vei!
Forstødt af sin Slægt, det fattige Kræ
I Stalden søgte et Fristed og Læ;
Der fik den Lov til at bygge og bo
I Krybben hos den godmodige Ko.
Dens kjæreste Plads var paa Koens Ryg,
Der jaged den bort baade Fluer og Myg.