„Hvad fik hiin Østers Skallen til?
Og jeg, hvi fik jeg ingen?
Hver næsviis Dreng kan, naar han vil
Mig plump befamle Vingen.”
Saa klagede en Sommerfugl,
Men mild Naturen svared:
„Hvad var Du, hvis det plumpe Skjul
For Lyset Dig bevared?
Dog giv mig Dine Vinger to
Og Dine Øine begge.
Da skal Du tryg i Støvet bo
Og faae en Skal til Dække.
Der hører, og der seer Du ei,
Der ængstes Du ei mere”
„Nei,” tænkte Sommerfuglen, „nei,
Gid Pokker Østers være!”