Med milde Blikke
Du paa mig seer —
Du kan slet ikke
Forstaae mig meer.
Du er saa stille.
Du er saa bly;
Jeg er den vilde
Forrevne Sky.
Ved Kildevoven
Du venlig gaaer.
Mens jeg foroven
Paa Bakken staaer.
Du elsker Freden,
Dit Sind er let;
Jeg troer, af Eden,
Jeg snart blev træt.
Naar Stormen dundrer
Jeg lystigt leer;
Men Du, Du undrer
Og paa mig seer. —
Og dog Du hænger
Saa ømt ved mig.
Og dog jeg trænger
Saa dybt til Dig.