Kampen for Korset har kaldet til Leding
Stormænd og Bisper og Borger i By,
Langskibe glider fra Strand og fra Beding,
rustes for Korset og Danernes Ry.
Korskampen kalder, og tusinde Skibe
sendes af Slesvig og Viborg og Ribe,
Aalborg og Aarhus — Sjælland og Skaane —
Sejlene hvidne og Søerne blaane.
Aldrig i Norden en Flaade saa mægtig
drog over Bølgerne, straalende prægtig.
Se, det er Danmark, der glider til Vands,
Konge og Hirdmænd og Bisper og Klerke;
under det hellige, viede Mærke
Korsbrødre af Sankte Hans.
Skumringen sænker sig blidt over Landet,
sletter Sankt Viti indviede Dag;
Storflaaden hviler derude paa Vandet,
Krigeren nyder sin Nadver i Mag.
Lejren paa Lyndanis Klinten er stille —
fjernt fra et Telt høres Munke at spille;
Sværdridder-Tegnet hist paa sin Stage
fulgte Theoderik, ældet af Dage,
han, der som Bisp skal de Kristnede lede —
bøjer han nu sine Knæ for at bede,
takke sin Gud, der har opfyldt hans Haab,
kuet de Vantro i Frygt for den Stærke,
samlet dem trindt om de Troendes Mærke
og om den lutrende Daab. —