Jeg er hjemløs alle Vegne —
en Gang skal jeg ensom segne,
men jeg priser mine Kaar!
Thi der drager os saa meget,
jeg er glad, jeg aldrig ejed —:
stundom mister den, der faar.
Mindets Trær er evigt grønne —
og det Gode og det Skønne
vil den Vandrende belønne,
thi det dejligste, vi faar,
alt det bedste, Livet giver,
visner hos os, naar vi bliver,
blomstrer for os, naar vi gaar!