Gi Husly til to Persowner,
der haar saa grusselig traant;
vi kommer fræ »Mannemilherfræ«
og er paa Vejen til »Laant«.
Gi Husly!
Gæssen’ di goer i djæ baar Bien
der huer vi to er føj,
og Husen’ stoer ud’ om Nætten
i den sam’ sturige Bøj.
Gi Husly!
Vor Gaard i »Mannemilherfræ«
den kan I tro den er pæn,
Væggen’ er gjow o jenne Vind,
og Stowen er tækket med Ræn.
Gi Husly!
Og tror I et, de’ er Sandhied,
saa kan I min Dætter spør,
som aaller haar hat no Foræller
og hverken ka snak’ eller hør.
Gi Husly!