J.P. Jacobsen (1847–85)

    Jeg var oppe til Filosoficum.¹ R. Nielsen fortalte mig, at han godt kunde lide, at jeg studerede Botanik.² Saa spurgte han mig om, hvad jeg vilde op i. Jeg svarede «Substantialitet»,³ men han misforstod mig vist og hørte da om Subjektivitet. Maaske var det omvendt. Jeg kunde intet. Nielsen hjalp mig vist; thi jeg sad hele Tiden som paa Naale, for at han skulde prostituere sig ved ulovlig Hjælpen. Folk sagde, at jeg havde faaet nogle positive Karakterer. Jeg tvivlede og tillod mig at se i Protokollen, der mærkværdig nok var en Dynge Papir, hvori Fragmenter af Musikalsk Album. Jeg tror, at jeg undrede mig derover og tænkte ved mig selv: at da Nielsen jo var et alsidigt Menneske og gav sig af med Musik og Maleri, var det vel saaledes, det var kommet der. Mærkværdig nok vare Kandidaterne ordnede efter Lav, og mærkværdig nok maatte jeg søge mig selv i Skorstensfejerlavets Rækker; der stod da Karakteren: «forbi». Jeg spurgte Nielsen, om jeg var dumpet, og han bejaede det. Thi gik jeg hændervridende op og ned ad Gulvet og befandt mig oppe hos Rudolph Schmidt, min Manuduktør. Nu kom noget Vrøvl om en Michael Gjørup og en Frederik G. Der var en Kat inde i Stuen, hvilket jeg ikke yndede og sagde, at jeg kun frygtede 2 Ting, nemlig Kedsomhed og Katte.⁴ R. Schmidt truede med at faa en Fru X’s lille Kat op, hver Gang vi læste.

    Jeg kom ude fra Vesterbro. Gik saa ned i en Urtebod for at købe Salep.⁵ Saa noget Pris-Vrøvl. Jeg lagde 2 Specier⁶ paa Disken, som pludselig forsvandt. Jeg klagede, men det hjalp ikke. Saa søgte jeg alle Vegne. Pludselig fandt jeg — jeg tror, den faldt ned fra et Træ, der voksede udenfor Boden — en gammel romersk Sølvmønt, noget større end en Specie. Men Kræmmeren tog den fra mig og sagde, at det kunde jeg vel være tjent med at faa den i Stedet. Saa søgte jeg i hans Kones Gemmer, jeg tror et Sybord. Kræmmeren sagde: De kan jo anmelde det for Politiet; men jeg frygtede for ikke at faa Pengene igen alligevel. Svenden sagde: vær dygtig distræt⁷, Hr. Vinding⁸! til Principalen. Jeg blev ved at søge. Men nu holdt Principal og Svend mine Arme. Jeg stred imod og vaagnede.

    Noget med to dybe Grøfter ude ved Slukefter,⁹ hvorned jeg tabte noget Tøj. Der blev søgt, og noget andet fundet. Endelig fandt nogle Piger det. De vilde have Findeløn. En af Genstandene var en Stok,¹⁰ som jeg en Gang har givet min Broder, et knudet Rør nemlig. Der voksede i Grøften, hvori der ikke var Vand, nogle uhyre Planter, som jeg antog for gule Aakander.