Som ud af en Vandspand det plasker
over Roma, den evige Stad,
og Gader og Mure det vasker,
og Tiberen boltrer sig glad.
Snart vil ind over Ghetto den strømme
og gække, idet den far’ frem
i Israels snavsede Hjem
de Rotschildske Drømme.
Mens Vandet fra Himmelen øser
og sætter i Tiberen Fart,
det romerske Spørgsmaal det løser
paa meget betænkelig Art.
Men Pio paa Himmelens Vegne
end troner saa stolt som en Sol,
han flytter sig ej fra sin Stol,
før Stjærnerne blegne.
For Frankrigs Sønner en Byrde,
utaalelig Aar efter Aar,
at vogte den himmelske Hyrde
mod Kirkens balstyrige Faar.
Helt bistre i hvide Gamascher
marschere de Tapre forbi,
en Ed mod la belle Italie
bag deres Moustacher.
Med isnende Draaber det stænker,
og hist bagved Roms Kapitol
et rugende Skybjærg sig sænker
og skjuler den funklende Sol.
Soraktes hvidglinsende Hue
forsvinder i Taagernes Flor,
hvor Jupiter pluvius bor
med Feber og Snue.
Han selv Kapitolium renser
for Dynger af nymodens Støv,
til Regnen blandt Stenene glinser
og frisker det hængende Løv.
Smaa Søer i Toga’en sig danne
paa Støtten af Markus Avrel
og funkle som Krans af Juvel
om Tænkerens Pande.
Paa Pincio Cypressen staar dyster
og Palmen med hængende Blad,
og alle de hedenske Buster
blir døbt i det himmelske Bad.
Men, hvor er nu Tærnernes Skarer,
der stredes om Skjønhedens Pris
og pønsed paa Dydens Forlis
og udkasted Snarer?
Og hun da, vor lille Prinsesse,
Brunetten med flagrende Lok,
der aged blandt Romas Noblesse,
forfulgt af Beundrernes Flok?
Forgjæves jeg Øjet mon fæste
ved Pincio’s vaade Allé,
jeg ser ej Gudindens Livré
og mørkbrune Heste. —
Hvorhen tage Flugten, o Venner,
for Vandet, der bortskyller Alt.
Hej, funtus! En Tilflugt jeg kjender,
der svigtede ej, naar det gjaldt.
Paa Skiltet det staar jo at læse,
her er det navnkundige Est,
hvor Flaccus hos Stormænd var Gjæst
— da blomstred hans Næse.
I Døren staar Værten og snakker,
ombrust af de Kommendes Larm.
Nu bort med de dryppende Frakker,
ah, Stuen er liflig og varm!
Nu frem med din Montefiaskone,
skjænk i da til Bægerets Rand.
Men fy dog, din Vin er jo Vand,
fy skam Dig, Briccone!