I gyldengrønt og yppigt Græs
jeg ligger blødt og strækker mig,
Græshoppens Kastagnetter smaa
ej af min Dvale vækker mig.
Det er saa stille og saa tyst
i denne varme Middagsstund,
det er, som over Jordens Bryst
der sænked sig en liflig Blund.
Kun Svalen kredser ganske lidt,
en Kat langs Hegnet sniger sig,
og hvad sig nærme nu for Skridt,
for længst mit Hjærte siger mig.