Sommernætter! Sommernætter!
Regn af knaldende Raketter!
Stjerneskud i Mælkeluft!
Fakkelskær bag Fyrrekroner!
Og fra Dansepladsen Toner!
Og fra Kløverengen Duft!
Lyt, det er Fiolens Toner.
Hører Du bag Krattets Kroner,
sønderrevet, smertebrudtV
Hør den hulke, hør den klage:
Ak, min Lykke svandt saa fage,
ak, min Elskov blev forskudt.
Hør, nu kommer Klarinetten
som et Fuglekor fra Sletten,
kvidrende med Haab og Trøst:
Ak, din Smerte var kun Drømme.
Kom! græd ud ved dette ømme,
dette elskovsvarme Bryst.
Men i Morgen vil der hænge
Taarer smaa i Krat og Vænge,
bryd Dig ej om det, min Ven;
disse Taarer er et Smykke
for vor Ungdom, for vor Lykke,
Solen tørrer dem igen!