Fremad med dundrende Stempelslag,
fremad igennem det drømmende Land,
indtil der rødmer i Østen en Dag,
til Morgenen saar sit Lys over Strand,
Huse og ensomme Gaarde forbi
og Damme, som Maanen spejler sig i,
og blinkende Lys bagved mørke Trær
og sorte Skove og dampende Kær
paa Dampens mægtige Vinge,
sov sødt, o Land, under Nattens Slør,
til Dagen aabner sin lyse Dør
og Fuglestruberne klinge.
Du har sovet længe, har sovet trygt,
stolt har Du drømt, Du sovende Land.
Saa vaagn da nu til din Storheds Røgt!
Vaagn op til Dagen hver eneste Mand!
Marken skal piøjes, Landet skal saas,
der er Tanker og Krav, som nu skal forstaas,
vaagn op i Hytte og Herregaard,
slaa Ruderne op, det stunder mod Vaar,
en Hilsen vi ville den bringe.
Vaagn nu, o Land, bag dit Taageslør,
alt aabner Dagen sin gyldne Dør
og Fuglestruberne klinge.