Der er Viljer, der kæmpe sig frem i det pansrede Stævne,
der er Viljer i blanke Vaaben, stolte og fri.
Der er vege, vaklende Viljer, der intet evne,
der snuble sig frem ad Dødens tjørnede Sti.
Der er Viljer, der støbtes til Staal af Vaarsolens Gløden,
der er Viljer, der riste sig Baner med flammende Skrift.
Der er brudte, sygnende Viljer, der sukke mod Døden,
der flakke ængstlig for Vindens svageste Vift.
Der er Viljer lig stærke Ørne, som intet kan stække,
der er Viljer, der jage til Maalet i susende Flugt.
Der er Viljer, der isne bort under Vinterens Dække,
der er frostbidte Viljer, der aldrig modnes til Frugt.