Nu sværme glad de sommerlige Bier
hen over Kløvermark og vaade Enge
og gemme sig i Rosen dybt og længe,
før de paany betræde Luftens Stier.
Og Himlen væves ind med Melodier,
og Luften dirrer som et Hav af Strenge,
og hvert et Suk, som sad bag Bur og Stænge,
den sommerlige Vind i Hast befrier.
Og hver en Gang jeg tanketung og trættet
har søgt i Havn hos Hyldens gule Skærme,
hvor ikkun Vinden rusked i mit Ærme,
blev fra mit Bryst en lønlig Byrde lettet,
imens jeg tankeløst lod Øjet sværme
hen over Marken blaa og blomsterspættet.