Vist er der Vers at ligne med Feston’er,
en flygtig Fletning til en festlig Dag,
hvormed man efter Publikums Behag
kan pynte op paa hundrede Façon’er.
Og der er Vers at ligne ved Bonbon’er,
beregnet paa en sødlig Damesmag,
en Smule Knaldsats, et Par røde Flag,
hvormed man smykker Modens Fest-Salon’er.
Men der er ogsaa andre Vers, der klinge
stormklokkeagtig gennem Døgnets Jag,
ja næsten som dit eget Hjærtes Slag.
Og det er disse Vers, som skulle klinge
med Klang af Sværd en Gang paa Kampens Dag,
blankslebne som en Damascenerklinge.