Et Livslys slukkes ud saa her, saa dér,
ja, mangt et Lys, som mildt sin Straale sendte,
hvert Lys, som fra din Barndomstid Du kendte,
da føler Du, at Natten rykker nær.
Ti kort er Livets Pilgrimsvandren her,
og vore Strejftog ere hurtig endte,
men efter Dagens Strejftog tør vi vente
at sove roligt ud ved Stjerneskær.
Men, naar en Gang de sidste Øjne lukkes
fra Livets travle, endeløse Færd,
og naar de sidste Stjernefakler slukkes,
skal da det døde, kolde Støv ej dugges
af nogen frugtbar Livets Taare mer?
— hvem skal da maale alt det tabtes Værd?