Ved Skillevejen mellem Nat og Dag,
dér valgte jeg en Stund mit lille Stade,
fjernt fra den travlt besøgte Livets Gade
og fjernt fra Øjeblikkets hæse Jag,
at dæmpe lidt mit Hjærtes stærke Slag
i Skyggen af den kølige Arkade,
hvor Øret fanger kun et Brus af Blade,
hvor Portens Indskrift hedder: Far i Mag.
Ja, der hvor Livet sagtned sine Trin,
hvor knap en sagte Luftning Bølgen krused,
hvor brudte Søjler ligge slængt i Gruset,
dér knæled jeg som ved et helligt Skrin,
og dér har sig mit Hjærte sødt beruset
i Evighedens stærke Altervin.