Hver Gang vi en af Pynterne maa klare,
og der maa klares ikke ganske faa,
vi haabe stadig bag om den at naa
det smulte Vand med Fred og ingen Fare.
Ti Frygten plager som en natlig Mare,
og ofte ængstlig Dagens Timer gaa,
naar Stormen hyler vildt om Mast og Raa,
og tidt for skjulte Skær vi maa os vare.
Og dog, det nytter ikke, at vi dølge,
at Freden vindes først i sidste Havn,
ej, mens vi pløje denne Verdens Bølge.
Bag hver en Glæde gemmer sig et Savn,
hver Sommer har en Vinter i sit Følge,
og Sanssouci er kun en Klang, et Navn.