Tal ud! Læg ikke dine Ord i Tvang,
og var dit Hjerte nok saa sønderrevet,
saa ensom er dog ingen af os blevet,
at ej et Sted hans Røst fandt Atterklang.
Fortrolighed er hvert et Hjertes Trang,
hvor selsomt end din Skæbnes Bog blev skrevet,
tal ud, og husk, at ogsaa vi har levet
og vandret samme tornefulde Gang.
Men den, der vaaged ene mangen Nat,
han tror sig ene med en lønlig Viden,
en Sjæl, der blev af Livet helt forladt.
Tal ud, og dit Bedrag vil klares brat,
ti vi saa mange, som er Børn af Tiden,
er medindviede i Lyst og Liden.