Digtekonsten
[Ode]
[Ode]
Vist blidelig med eders stærke Vinger,
I kolde Storme fra det dunkle Nord!
Mens Harpen under Stjernehimlen klinger,
Og Sangeren i Natten henrykt staaer.
Ryst ei saa barsk o Eeg de nøgne Grene!
Klynk ikke Nattens Fugl, for du er eene!
Smiil sødt o Maane gjenneui Skyerne!
Jeg sjunger om min Elskede.
Der er en himmelsk Møe blandt Dødelige,
Ei stammet ned fra Støvets første Par:
Hun var før Mennesket, den hulde Pige,
Blandt Englene hos Guddommen hun var.
Hun saae ham evig, hvor han evig throner,
Hun priste ham i Sphærers første Toner,
Og hun vil prise ham evindelig
I Himmel som paa Jorderig.
Hellige Digtkunst! Himlens hulde Datter!
Fra dig udflød Cherubers første Sang,
Selv Guddom, du Guddommens Viisdom fatter,
I Sjælen aander du dens Gjenlydsklang.
Du Ordet er, som var, som er, som bliver,
Ætherisk Tonelegem dig omgiver,
Og saadan svæved du paa Jorden ned,
Og qvad om Tid og Evighed.
Du over Kloden i dens Barndom svæved,
Du ledte Klodens Børn i Tryllebaand,
Og første Udraab, som fra Læben bæved,
Det var en Klang, udstrømmet af din Aand.
Du aabned Mennesket det indre Øye,
Da saae han først det Store, Skjønne Høye,
Og han Naturens Underværker saae,
Skjøndt dunkelt Alt i Sjælen laae.
Død var Naturen, du har den oplivet:
Du trylled Væsner frem i Luft, i Hav,
Og Jord og Træe og Steen du Liv har givet,
Og Verdner spired op af Verdners Grav.
Og Mennesket saae dine Væsners Kjæde,
Og Aanden kunde let sig selv fremlede
Fra Led til Led, fra Jord til Himmelen,
Til ham som skabte os og den.
Henrykt stod Mennesket; hans Barm sig hæved,
Han Øye tindred, og hans Sjæl var Ild,
Han føled, at han selv, at Alting leved,
Men taug; thi ak! han savned Tolk dertil.
Da, Digtekunst! berørte du hans Tunge,
Og han begyndte blidt sin Fryd at sjunge,
Du lærte ham den ædle Strængeleeg,
I Toners Hvirvler Tanken steeg.
Og Digteren greb i de simple Strænge,
Og qvad hvad dunkelt før i Sjælen laae,
Og Klodens Børn sig til ham monne trænge,
For, hvad de føled selv, nu at forstaae.
Han qvad om Skabningen og Verdens Orden,
Han qvad om Viisdoms Billede paa Jorden,
Og Taagen svandt, og Himmelen blev klar,
Og Mennesket saae — hvad han var.
Og Digteren opløftede sin Stemme,
Og qvad om alt det Skabtes Skaber — Gud,
Og alt det Skabte monne det fornemme,
Og alt det Skabte jubled, stammed — Gud.
Og Jordens Børn til Faderen sig vendte,
Og Sangen lød, og Altarflammen brændte,
Og Mennesket blev god, og from, og glad,
Og nød, og leved, og tilbad.
Dog laae end Jorden i sin vilde Styrke,
Urørt af Kunstens milde Skaberhaand,
Dens vilde Børn den ikke monne dyrke,
Ukjendt med Arnens Roe, Samlivets Baand.
De boede adspredt i de mørke Skove,
De kjendte kun Naturens første Love,
Med Dyrene de blev i Huler fød,
Som Dyr de levede — de nød.
Da, Digtekunst! du Sangeren indaanded
Guddommens Villie, Viisdoms høye Bud,
Han gik til Skoven, qvad om Samfundsbaandet,
Og Hulens Sønner gik af Hulen ud.
Og Træer, Steene maatte sig bortflytte
Ved Sangens Magt, og Hytte stod hos Hytte,
Og Arnen lued, Vennen sad hos Ven,
Og Riigdom steeg fra Ageren.
Og Sangeren slog Strængene de blide,
Og qvad Naturens Under — Qvinde! dig,
Som Faderen drog frem af Sønnens Side,
Da Sønnen eene ei var lykkelig.
Du er en Deel af Manden, han den savner,
Naar ei Mandinden trolig haw omfavner;
Thi vandre Mand og Qvinde Haand i Haand
Tro i et evigt — helligt Baand!
Og Menneskene hørte Bardens Stemme,
Og fatted Qvindens Værd, og Elskovs Fryd,
Og dybt i Barmen de den monne gjemme,
Og Troskab vorded første Borgerdyd.
Og Brud og Brudgom fro til Himlen skued,
Og Bønnen lød, og Pagtens Fakkel lued,
Og Mand og Qvinde vandred Haand i Haand
Tro i et evigt helligt Baand.
O Digtekunst! saa Jordboen du leded
Udi hans Barndom huld og blidelig,
Og til sig selv og Himmelen ham kjæded,
Og lærte ham at vorde lykkelig;
Men vorded han det ei, du var tilstede,
Og lærte ham at klage, og at græde,
Og i hans blide Klager gjød du Lyst,
Og i hans stille Taarer — Trøst.
Du smilled i hans Alvor, i hans Lege,
Du smiiled i hans Kummer, i hans Fryd,
Du fletted Krands af Laurbær, Myrther, Ege,
Og kronede hver Glæde, og hver Dyd,
Ved dig de Tider leve, som henrunde,
Ved dig de Solglimt lyse, som bortsvunde;
Og Oldtids Fryd, og Kummer, Hæder, Daad
Undgik Forgjængeligheds Lod.
Saa toner end fra Oldets Morgenrøde
De Djærves Priis, som streed for Fødeland;
Saa leve Kæmperne endnu, som døde,
Og intet Stort af Jorden slettes kan;
Saa glimte Stjerner, som sig syntes slukke,
Saa lyder selv Henfarnes Elskovssukke,
Og døde Barders kjælne Harpeklang
Igjennem Seklerne — i Sang.
O du! som kalder Tidens Flugt tilbage,
Sødt sjungende i Nuets Vingeflag,
Og som skal sjunge for ufødte Dage
Om mangen død og længstudslettet Dag!
Hellige Digtekunst! paa Jord du svæver,
Og over Jorden du vor Tanke hæver,
Og over Støvets mørke Tornestie
Du vifter Aanders Melodie.
Et Tempel hvælver sig paa Jorderige,
Hvor dine Dyrkere tilbede dig,
Brat er den Vei, hvorpaa de did maae stige,
For faa Udkaarne Templet aabner sig.
To store gyldne Piller Templet bære,
Religion og Phantasie de ere,
Og Skjønhed er det høye Alter, som
Staaer dybest i din Helligdom.
Ei Alle kunne for dit Alter knæle,
Ei alle i dit Tempel Harpen slaae;
Tit Vandreren paa fjerne Høy maa dvæle,
Og lytte til de Toner, ham kan naae:
Og Held ham! hvis han har et aabent Øre,
Da vil han ingen flygtig Vellyd høre,
Ei usselt Tidsfordriv; men hellig Fryd,
I evig Samklangs reene Lyd.
Men tifold Held! Hvo Templet kan betræde,
Og nynne ud dets Guddoms Harmonie;
Han vandrer i en salig Drøm hernede,
Og Jordens Taager svæve ham forbi.
Han seer hvad der blev skjult for Leg’mets Øye,
Han hører Sphærers Hymner i det Høye,
Han tænker der, hvor Tanken svimlede,
Og føler, hvor den — slumrede.
O Digtekunst! i Drømme du mig smiiled,
Da blundende jeg end i Vuggen laae,
Og naar det spæde Blik i Rummet hviled,
Var du den Engel, det bevidstløs saae;
Og tit jeg leed i Livets første Dage,
Og græd fordi jeg kunde mig ei klage,
Men taug ved ømme Moders Vuggesang;
Thi Sjælen ahned — Harpeklang.
Og naar jeg legede paa Blomsterenge,
Blandt Roser, Lillier og Fioler smaa,
Jeg kyssed dem, og taled med dem længe,
Smaabørn, som jeg, de syntes for mig staae;
Og naar jeg hørte Himlens Fugle synge,
Forlod jeg gjerne Legebrødres Klynge,
Og lyttede paa Fuglene saa glad,
Og syntes at forstaae den Qvad.
Og fro jeg Livets Morgenstund bortdrømmed;
Med yndigt Rosenlys den farvet var,
Og Sjælen i et Tryllehav omsvømmed,
Ukjendt med Laurbærbladet, som den bar;
Men ak! naar ydre Tummel den opvakte,
Og Øyet maatte døde Liv betragte,
Da var jeg Barnet paa den nøgne Strand,
Som Skibbrud leed i fremmed Land.
Dog længe saae jeg ei de Dødelige
Henvandre Hverdagslivets døse Gang;
Snart var jeg atter i mit Drømmerige,
Og stunddom svagt jeg mine Drømme sang.
Til Ensomhedens Dal de mig henføre,
Der første Gang jeg fjerne Toner hørte,
O Digtkunst! fra dit Tempels Hvælvinger,
De gjengav mine Følelser.
Og jeg dig skued, hulde Sanggudinde!
Du stod ved Templet, vinkede mig did,
Og jeg mod Templet ilede i Blinde,
Men ak! forgjæves var min Gang, min Iid;
Brat Veien var og rastløs Hjertet brændte,
Og Kunstens Styttestav jeg ikke kiendte,
Og vildsom irred jeg nu hist nu her,
Og kom dog aldrig Pigen nær.
Og dumpt i Natten lød en Varselstemme,
Og det var Verdensklogskabs strenge Røst:
"Stands Yngling! stræb hiin Pige at forglemme,
Hun vinker ei til nogen jordisk Lyst;
Den Stie, du vandrer, til en Guddom leder;
Men den gaaer over Støvets bedste Glæder,
Vil du til Templets Laurbærskygger tye,
Fra Jordens Blomsterbed du flye.
Ei meer er Bardens høye Kald hernede,
Som fordum, helligt, stort for Slægterne;
Ei meer Fremtidens Sønner elsket qvæde
For Borgerhytten og for Thronerne;
De taales, som Smaafugle i det Høye,
Som ubemærkt, uskadeligt fornøye,
Som vildsom flagre uden Lye og Hjem,
Til Vinterkulden dræber Dem."
Og Stemmen hørte jeg, den sørgelige,
Men ei den dæmped Flammen i min Barm.
Jeg veed det. Det er ingen jordisk Pige,
Som breder mod mig elskovsfulde Arm,
Hun vinker ei til flygtig Sandseglæde;
Men jeg vil skue hende, og tilbede,
Og knæle hist ved Alterfoden from
Udi den Elsktes Helligdom.
Lad Barden end paa Jorden eensom synge,
Umærket blid, som liden Fugl paa Qvist,
For eengang værdig blandt Cherubers Klynge,
At sjunge nær Almagtens Throne hist;
Let Ofret er af stakket Jordlivs Glæder,
Af Øyeblikkets Lyst for Evigheder,
Og let er Fuglens Død om Vinteren,
Naar evig Vaar gjenvækker den.
Og modig jeg mod Himlens Datter iled,
Medlidende hver Broder paa mig saae,
Og stundom mig en jordisk Møe huld smiled,
Da sukked jeg og monne langsomt gaae.
Og der var Kamp imellem Jord og Himmel,
Og Øyet søgte begge og blev svimmel,
En Svaghedstaare heed paa Jorden randt,
Men Himlens hulde Datter vandt.
End vandrer Pilgrimmen ufortrøden,
Hellige Digtkunst! paa din Tempelstie;
Du er den Møe, han vorder tro til Døden,
Han gaaer og nynner svagt din Harmonie.
Ryst ei o Eeg saa barsk de nøgne Grene!
Klynk ikke Nattens Fugl for du er eene!
Smiil sødt o Maane gjennem Skyerne!
Jeg sjunger om min Elskede.