Kræfterne
[Til Selinde.]
[Til Selinde.]
To Kræfter styre Kloden i dens Bue,
Og har dens Bane Grændser sat;
Den Ene driver den mod Solens Lue,
Den Anden fjernt i Himmelrummets Nat.
Og broderlig afvexler Vinter, Sommer
Det ene som det andet Aar,
Til engang Jordens store Time kommer.
Og bringer Jordens Sønner evig Vaar.
To Kræfter, Pige! i min Barm og hvile,
En mod din Skjønhed styrer mine Fjed,
En Anden byder mig langt fra dig ile,
Og den er pligt; men hin er Kjærlighed.
Saa vandrer jeg i evig Cirkelbue,
Ei fjernt fra dig; men ak! ei heller nær;
Snart seer jeg dig, snart kan jeg dig ei skue,
Og i mit Bryst snart Vaar, snart Vinter er.
Dog er jeg fro, Selinde! evig Sommer
Blev ikke arme Dødeliges Lod;
Tilsidst jo og min store Time kommer,
Og bag ved Graven rinder ingen Graad.