Den talende Fugl
[Skrevet i December Maaned 1810 da Orlogsskibet Phoenix løb af Stabelen.]
[Skrevet i December Maaned 1810 da Orlogsskibet Phoenix løb af Stabelen.]
Kæmpernes Sønner i Nord!
Hører hvad Fuglen paa Bølgen mon sjunge!
Hør hvad den qvæder med varslende Tunge!
Hører, og fatter, og troer!
Tider er rundne,
Stjerner har lyst, og er svundne,
Slægter har blomstret, er visnet igjen,
Ilter var — og sank hen.
Kraften kun lever,
Kraften er Fuglen, som sværer
Skjult som en Aand over Graven saa stor,
Over den natlige Jord.
Evigen svinger
Fuglen de hellige Vinger;
Den er en Phoenix med gyldene Fjær,
Tryg er det Land, hvor den er.
Helte sig hæved
Stoltelig hvor den fremsvæved,
Hellas! dit Banner den hvilede paa,
Roma i Ørnen den saae.
Atter den flyede,
Og til sit Rede gjentyede:
Den var en Iisfugl, saa herlig og stor,
Havde sit Hjem udi Nord.
Kæmper fremginge
Drabelig under dens Vinge,
Kæmpernes Rygte saa viden bortfløy,
Kamperne selv sank i Høy.
Kamp var forgjættet,
Fædrenes Høye udslettet,
Nordboens Sværd laae forrustet i Krog,
Uven i Natten det tog.
Fugl fløy foroven;
Men nu nedgled den paa Voven,
Vorded en Søefugl saa herlig og stor,
Kalder sig Phoenix i Nord.
Helte sig reise,
Havets Blodbanner de heise,
Fuglen udbreder alt Vingen saa hvid,
Sjunger om kommende Tid:
"Tider skal rinde.
Stjerner skal lyse, og — svinde,
Slægter skal blomstre, og atter døe hen;
Danien stande igjen.
Kraften skal leve,
Og trindt om Danien svæve,
Stolt som en Phoenix med gyldene Fjær,
Tryg er det Land hvor den er."