Dødssejleren
Romance
Romance
Skjøn Gunhild stander paa Dække,
Og seer paa de Bølger blaa,
Og seer hvor Maanen der spejler sig
Med alle de Stjerner smaa.
Hun seer baade Maane og Stjerner
Alt i den klare Søe;
Mens Snekken glider saa sagtelig
Mod Bretlands fjerne Øe.
Did var forlængst hendraget
Den Pigelils Fæstemand;
Skjøn Gunhild hun græd saa saare.
Den Gang han drog af Land.
Han lovede Breve at sende,
Og komme saa fage igjen;
Men ingen Breve han sendte,
Ei heller kom han igjen.
Og dog, saa havde de svoret,
Før vilde de døe alleen,
Før nogensinde henleve
Med anden Møe eller Svend.
Skjøn Gunhild kunde ei stædes,
— Hun var en Møe saa brat —
Og gik hun fra Fader og Moder
Alt i den mørke Nat.
Paa Snekke monne hun stige
At søge sin Fæstemand,
Hvad enten han laae paa Havsens Bund,
Hvad heller i fremmed Land.
Tre Dage var hun omtumlet
Alt paa det vildene Hav,
Ved tredje Midnatstids
Var Bølgen taus som en Grav.
Og Pigen stander paa Dække,
Og seer paa de Vover blaa,
Og seer hvor Maanen der spejler sig
Med alle de Stjerner smaa.
Skibsfolket sover saa rolig,
Selv han som sidder ved Roer.
Mens udi de hvide Klæder
I Natten den Pigelil staaer.
Da hæver sig op fra Dybet
Et Skib saa underlig,
Og som en Skygge det svæver,
Og langsomt nærmer sig.
Men Sejlet det er adsplittet,
Og Masten gangen i Qvag,
Og sejle mægter det ikke;
Men driver om som Vrag.
Og stille er der omborde,
Kun svæve hist og her
Halvsynlige Taagestytter:
De ligne Mennesker.
Nu stødte Vraget mod Snekke;
Men Ingen det hørte og saae,
Undtagen Pigen, som eene stod,
Og saae paa de Stjerner smaa.
"Skjøn Gunhild! — hvidsker en Stemme —
"Du søger din Fæstemand;
"Paa Havsens Bund har han hjemme,
"Og ikke i fremmed Land.
"Men der er saa koldt dernede
"Udi den dybe Søe;
"Saa eensom maa han bygge og boe
"Langt fra sin Fæstemøe."
"Jeg kjender vel din Stemme,
"Du Mand fra dyben Søe!
"Og skal du ej saa eensom boe
"Langt fra din Fæstemøe."
"Nei, Gunhild! bliv tilbage!
"Du est saa ung endnu,
"Og jeg vil ikke mig klage,
"Naar du er glad i Hu.
"Den Eed, du haver mig svoret,
"Den giver jeg dig igjen:
"Jeg vugges nu i de Bølgers Skjød
"Vælg du en anden Svend!"
"Nei, Eeden den vil jeg holde,
"Og vorde din kjær Hustroe,
"Er ei i din kolde Dolig
"Rum til os baade to?"
"I Havet er Rum til Mange;
"Men der er saa mørkt at boe;
"Naar Solen straaler foroven,
"Vi nedenfor slumre maae.
"Og kun ved Midnatstide,
"Naar Maanen skinner svag,
"Kan vi fra Dybet stige,
"Og svæve om paa Vrag "
"Lad straale Sol foroven!
"Jeg hvile vil i din Arm;
"Der vil jeg sove saa sødelig,
"Og glemme al Jorderigs Larm.
"Udræk din Haand saa fage!
"Tag mod din Fæstemøe!
"Med dig saa vil hun bygge og boe
"Alt i den dybe Søe.
"Og kun ved Midnatstide
"Vil vi paa Vraget staae,
"Og see paa Maanen den blide,
"Og paa de Stjerner smaae."
Og Haand rakte ud den Døde:
"Skjøn Gunhild! vorde ei ræd!
"Snart lyser Morgenrøde,
"Og snart maae vi afsted."
Og Pigen steeg paa Vraget,
Der svæved bort igjen;
Skibsfolket vaktes paa Dække,
Og saae Dødssejleren.
Skibsfolket vaktes paa Dække,
Og gjøs —- og saae derpaa,
Og bad til Gud i Himmerig,
Og Vraget monne — forgaae.