Danerfolk! for første Gang
Haanden mig paa Strængen bæver,
Mens til dig min Røst sig hæver,
Hilser dig ved Harpeklang.
Er det Fryd, som mægtig dæmper
Stemmen i det unge Bryst?
Eller er det Frygt, som kæmper
Med en alt for dristig Lyst?
Danen Danerfolket vier
Strængens første Melodier,
Sangens første spæde Lyd:
Det er Danens store Fryd.
Men kan liden Fugl sig svinge
Med sin nysudbredte Vinge
Til en Eeg, saa høj, saa stor?
Det er hvad han bæver for.
Eegen staaer i kolde Zone,
Hvælver højt mod Himmelen
Ubetvungne Hæderskrone
Over ubetvungne Mænd.
Og fra aarle Morgenrøde
Fugle i dens Løvverk qvad:
Helteqvad fra Træet løde,
Helte i dets Skygge sad.
Morgenstunden længst bortsvæved,
Dagen kom, nu mørk, nu klar;
Morgnens Daad i Sangen leved
Daaden Sangens Skaber var.
Derfor staaer i Eegens Skygger
Sanggud-Altret end som før;
Dana stedse paa det bygger,
Thi dets Helte aldrig døer.
Ei udslukkes Gudens Flamme,
Ei forstumme Sangerne,
Ei omkastes vældig Stamme,
Rase tifold Stormene.
Herligt brænder Altrets Lue,
Udi Træets Løvsal boer
Mangen kjælen Turleldue,
Selv en Nattergal der slaaer.
Vil en Yngling da henbære
Haandfuld Veed til Alteret,
Maa han da ei frygtsom være
Naar han nærmer sig til det?
Og naar Svalen sig vil hæve
Fra sin lave, skjulte Vraa,
Og blidtqvidrende omsvæve
Høien Træe med Vinger smaa;
Kan den haabe, kan den vente,
At dens stille Sang fortjente,
At fornemmes, tyktes til?
Mon til Turtelduens Sukke,
Mon til Philomeles Klukke
Procnes Qvidren høres vil?
Kan i Middagsstraalens Lue
Lykkelige Vandrer skue
Lampen, som med reenligt Skjær
Gjennem Skyen paa ham seer?
Nei — men naar i Vovens Arme
Phoebus stundom hviler sig,
Kan som han ei Vesper varme,
Dog den lyse blidelig!
Og naar stundom Fuglen tier
Med de elskte Harmonier,
Naar en dunkel, skyefuld Dag
Danen sidder i sin Hytte
Qviddre Svalen under Tag!
Og paa den han monne lytte!
Gjerne høre han dens Røst!
Sød er Philomeles Trille;
Dog har Procne, blid og stille,
Ogsaa Stemme i sit Bryst.
Danerfolk! see, derfor vier
Jeg til dig mig Strængeleeg.
Sangens første Melodier
Bæve mod den stærke Eeg.
Tag det Offer jeg kan bringe!
Hør en Ynglings første Sang!
Høyere da engang klinge
Mandens bedre Harpeklang!