Tak!
(1888)
(1888)
Aftnen ind paa mig sig listed,
jeg blev gammel, før jeg vidst’et,
men som Fuglesangen døde,
slog en anden mig i Møde.
Fuldt den klang i Aftensvalen,
men det var ej Nattergalen,
det var Sang, som bedre trøster,
det var Mands- og Kvinderøster.
Op fra Staden de sig hæved,
ind fra Mark og Eng de svæved,
mødtes i et festligt Kvæde
til den gamle Sangers Glæde.
Han ej bygged stolte Slotte,
han har sunget, som han maatte,
kunde ikke gjøre andet,
fik dog Tak fra hele Landet.
Kjære Landsmænd, Tak for Takken!
Nu gaar det vel ned ad Bakken,
men saa langt min Fod kan bære,
eders er og vil jeg være.