Aaret og Julen
(1884)
(1884)
Vaaren sagde: O hør og se:
Rislebække for Is og Sne,
grønt for graat over Vange!
Julen siger: O hør og tro!
Lyset skød ned i Mørkets Bo,
Liv har forstyrret Dødens Ro,
Frihed er budt dens Fange.
Somren sagde: Flyv ud! flyv ud!
glem dit Hoved- og Hjertebrud
hist, hvor Skovklokken ringer!
Julen siger: Kom hjem, kom hjem!
hvad du har kjært kun trøstig gjem
her, hvor den evige Fred gror frem
under Gud Faders Vinger.
Høsten sagde: Stig op! stig op!
Æblet gyldnes i Træets Top,
Guld maa kjøbes for Møje.
Julen siger: Bøj først dig ned!
tag hvad der vindes uden Sved,
hvad der med Himlens Kjærlighed
dalede fra det høje!
Vintren brummer: God Nat! god Nat!
Mark og Skov har jeg afklædt brat,
Virketiden er omme.
Julen synger: Begynd, begynd!
Mathed og Mismod nu er Synd,
nu bliver Dødens Lykke tynd,
nu er det Livets Komme!
Aarets Tider har hver sit Krav,
Julen siger ej: Ryst dem af!
mens paa Jorden vi træde,
giver kun os til Livet Mod,
gjør os dets Vexel sund og god,
lover for alt, hvad os forlod,
Trøst i et nyt Aars Glæde.