Sorg og Nød, og Synd og Død,
deraf er vor Skjæbne spunden;
før du kom af Moders Skjød,
var du i dens Lænker bunden.
Lyt blot ej til dem, hvis Røst
synger højt om Jordens Glæder,
kast dig til din Frelsers Bryst,
der i Fred og Ro du græder.
Se dig om paa Jorden blot;
kan du der din Glæde finde?
Alt er usselt, Alt er smaat,
Altings Skjæbne at forsvinde.
Vend saa imod Ham dit Blik,
som paa Korset hang med Smerte,
tømte Dødens bitre Drik,
lad ham leve i dit Hjerte!
Se, han vinker, følg hans Kald!
tag dit Kors og følg ham efter,
aldrig han dig svigte skal,
han dig skjænker Mod og Kræfter.
Skrid da gjennem Livet frem
som en Fremmed midt i Vrimlen;
her er ej dit rette Hjem,
det er hist hos Gud i Himlen.