Gaa, Pige, din Skæbne i Møde,
mens Følfoden lukker sin Skaal
og Solsortens Trille den søde
opstiger mod Vesthimlens Baal.
Vel kunde en Vise jeg kvæde
om Nornen, som træder sin Rok,
mens Tiden fortærer vor Glæde
og plyndrer den friskeste Lok.
Men Foraarets Vej tør du gaa gaa
din ventende Skæbne imod,
og Foraarets Græs tør du staa paa
med Evighedssus i dit Blod.
Og stolt tør du løfte din Krone
og Hjærtets dybtbrusende Skaal,
mens Solsorten slynger sin Tone
henrykket mod Vesthimlens Baal.