I Skoven? — Nej! Ved Stranden? — Nej! Ak, du, som er saa klog,
saa sig, hvorfra den stammer, den Uro uden Hvile?
Det er som nogen kaldte, som noget ud mig drog,
som nogen hvisked: Skynd dig! Ak, skynd dig! Du maa ile.
Er det dig, min Ungdoms Drøm, som kalder paa mig nu?
Er det dig, min Ungdoms Sjæl, som vaagner nu og spøger?
Mistede du noget, som rinder dig i Hu?
Vanker du nu hvileløs og søger — og søger?
Er det dig, min nye Drøm, som lønlig foldes ud?
Er det dig, min nye Sjæl, som i det dunkle fødes?
Det er som nogen kalder, som nogen sender Bud —
I Skoven? Nej! Ved Stranden? Nej! Jeg ved ej, hvor vi mødes.
I Skoven? Nej! Ved Stranden? Nej! Ak, skynd dig blot afsted!
I Skoven? Nej! Ved Stranden? Nej! Du har ej Tid at hvile.
En rastløs Uro driver mig og aldrig faar jeg Fred —
Ak, skynd dig blot! Ak, skynd dig blot! Det haster, du maa ile!