Det er Lærkernes Tid.
Ad usynlige Gange
piler deres Sange
gennem en Luft,
som er sitrende blid —
det er Lærkernes Tid.
Det er Abildens Tid.
Over Grene og Kviste
myldre og briste
hvirvlende Stjerner,
til Stammen staar hvid —
det er Abildens Tid.
Det er Bristningens Tid.
I Kirsebærlunden
brast under Hunnen
Ægget i Nat,
nu begynder dens Flid —
det er Bristningens Tid. i
Og Forløsningens Tid.
Vaagn hvad der blunder,
brist som et Under
Drøm i hvert Sind —
det er Bristningens Tid
og Forløsningens Tid. —