Det var en Nat ved Elversø
i Danmarks svale Sommer.
Kratrose sov ved Caprifol
af Sødme tung og mæt af Sol.
Jeg saa dit Ansigt, Elvermø —
Men Natten gaar og kommer.
Jeg saa dit Ansigt, Elvermø,
i Danmarks svale Sommer.
Forelsket sov en Soldag ind
ved Midnatsmulmets hede Kind.
Dit Kys jeg fik ved Elversø —
Men Natten gaar og kommer.
Du kyssede mig, Elvermø,
i Danmarks svale Sommer.
I Blomst stod Nattens blege Hyld
for dine søde Øjnes Skyld —
Nu maa jeg gaa ved Elversø,
mens Natten gaar og kommer.
Nu maa jeg gaa ved Elversø
i Danmarks svale Sommer
og tænke paa hin Midnatsstund,
da Nat og Dag laa Mund ved Mund.
Forsvundet er hver Elvermø —
Men Natten gaar og kommer.