Læg Øret til mit Hjerte, det hamrer saa herinde!
Det underlige Hjerte, hvad er det dog, det vil?
Læg Haanden paa mit Hjerte og kys mig, min Veninde,
og prøv, om du kan binde de onde Aanders Spil!
Herinde i mit Hjerte de fejrer deres Gilde —
og Lysets gode Engle tør ikke komme med.
Men vogt dig! De er onde og farlige og vilde
og du, du er saa lille, de volder dig Fortræd.
Min Ven, min Ven, vær rolig! Mig tør de intet gøre.
Kom her, saa vil jeg gemme dit Hoved i mit Skød;
og ganske let og sagte med Haanden vil jeg røre
det Sted, hvor jeg kan høre, dit Hjerte er i Nød.
Dit Hjerte vil jeg kysse og bede for dit Hjerte
og græde for dit Hjerte. Det gjorde jeg saa tit.
For det er der, jeg lever og det var der, jeg lærte
den Ømhed og den Smerte, som fylder hele mit.