Nu rider Vaarens glade Svend
med Sang og Spil om Lande.
Det siger jeg forsande,
hans Livsensglæde kan ej dø!
Og hvor han vender Hesten hen,
der runger det: Igen! Igen!
Nu rider Vaaren under Ø
med Sejer paa sin Pande — —
Igen! Det sang fra Muldets Skød
og Staalet klang i Plove
Igen! — Fra alle Skove
det tonede: Igen! Igen!
Igen! Igen! Og Isen brød
og Bækken ud i Bæltet flød
og lind og lun strøg Vinden hen
og varmed hver en Vove.
Og hvor hans Gangers gyldne Sko
hengungred over Høje,
slog Blomsten op sit Øje
og Fugleflokke fløj i Sky.
Og Kilden klukked under Bro
og Frøen sprang og Fisken lo
og Piger drog med Sang fra By
med grønt i deres Trøje.
Velkommen, Verdens unge Vaar,
igen i Mark og Lunde!
Nu blaaner alle Sunde,
din Brise bølger i mit Sind.
Din Brise over Verden gaar —
Velkommen, unge Herre Vaar,
med Lykkens Rødme paa din Kind
og Sejrens Smil om Munde!