I Asursøen flyver de kongelige Svaner — —
De stævner ud i Verden ad endeløse Baner.
De strækker deres Halse og syngende de stiger
paa sølverhvide Vinger mod fjerne Skønhedsriger.
Du længselsfulde Fange, som drømmer og som tænker,
som savner og som atraar og hader dine Lænker
ak, gid du kunde flygte med Luftens skønne Svaner
fra Jordens fromme Høner og Jordens kloge Haner!
Ak, gid du kunde rive dig løs fra alt, som binder,
fra alle dine Drømme og alle dine Minder,
og flyve langt fra Jorden og Jordens grimme Vaner
til Landet Øst for Solens og Vest for Maanens Baner!
Nu ler I vist deroppe, I kongelige Svaner!
Farvel, min lille Putte! Saalangt, som du ej anei,
vi flyver over Bjærge og Sør og fjerne Skove —
Farvel, min lille Putte! Og læg dig til at sove!