Det lysner over Agres Felt,
hvor sløve Plovspand kravle,
det sortner over Store-Bælt
med Sol paa Kirkegavle —
Velkommen i vor Grønsværsstol
blandt Grøftens Brombærranker!
O, det gør godt at slikke Sol
igen paa disse Banker!
Vel rækker Høstens Solskin kort,
men Rønnens Bær staar røde.
Alléens Linde blegner bort,
men Vildvinsranker gløde.
Vel! Ræk mig da, o Efteraar,
en Gravensten, som smager
af Bækken ved min Faders Gaard
og Mulden i hans Ager.
Og bag mig, Sol, og blød mig Regn
Jeg plukker mine Nødder
og trasker langs et Brombærhegn
med Plovmuld under Fødder.
Og det er al den Jord, jeg har,
og alt, hvad jeg begærer.
Jeg haaber det gaar an, jeg ta’r
hvad mine Saaler bærer.