En Vexel
udstedt til en ung Dame
udstedt til en ung Dame
De, som forsvared mig saa kjækt
Med Øiets Lyn og Talens Vægt
Mod fjendtlige Barbarer,
Der trued mine stakkels Vers med Farer —
Til Dem taknemlig nærmer sig min Sang!
O tro mig, før var frygtsom tidt dens Klang,
En stakkels Riddersvend den var, der søgte
— Af Nogle rost, af Andre vraget —
Beskedent kun sit ringe Hverv at røgte:
Nu har den Intet at befrygte —
Af Deres Haand modtog den Ridderslaget
Og see! med trofast Sind
Til Deres Tjenest vier den sig ind
Og sender sine Toner ud som Terner,
At lystre hvert af Deres Vink,
Ja selv det mindste Blink
Af Deres Øines trøstefulde Stjerner!
Hvis nu jeg sendte Dem en enkelt Sang,
En saadan Armod vistnok Dem forundred —
Men nei! jeg sender denne Gang
Dem en Forskrivning blot paa mange hundred.
Byd over mig, saa tidt De vil!
For Dem er altid stemt mit Strengespil,
Og bliver strax ei Vexlen honoreret,
Saa maa det Dem bebude,
At underskrevne Firma er falleret.
At det med mig og Poesie er ude!