De lægge sig, de stærke Uveirstorme
August 1849
August 1849
De lægge sig, de stærke Uveirstorme,
Der hærget har, o Drot! dit skjønne Land;
I Ro begynder Livet sig at forme.
Og Tab mod Vinding alt vi veie kan.
Hvad har vi tabt? Med Taarer skal det mindes
Det Helteblod, der blev vor Æres Tolk!
Hvad har vi vundet? Alt, hvad der kan vindes:
En stolt Bevidsthed, at vi er et Folk!
Men Du, som deelte alle Danmarks Smerter,
Fordi Du følte Dig dets første Søn,
Du vandt dog mest: en Plads i alle Hjerter,
Som ingen Drot har eiet mere skjøn.
Hiin tredie Fredrik liig, der aldrig glemmes,
Fordi han „i sin Rede” kjækt holdt ud,
Dit Navn, som hans, skal gjennem Sekler gjemmes,
Og Sangen smykke det med friske Skud!
Held Dig og os, hvis Stormen nu sig lægger!
Men er igjen det Hele kun et Spil,
Og er det kun et Havblik, som os gjækker,
Og som os nye Storme bringe vil:
Da lad, o Drot! det bære eller briste!
Staa fast igjen, som eengang for Du stod!
Dit Folk er med Dig! Husk, det vil ei miste
Den Jord, det gjøded med sit bedste Blod!