Den liflige Sang og Vinens gyldne Pragt,
Roser og yndelige Blommer,
De fængsle os stedse, men dog med stærkest Magt
De fængsle os denne Skjærsommer.
Thi aldrig herhjemme blomstred os saa smukt
Roser og yndelige Blommer,
Og aldrig til Vinen vor Sang tog slig en Flugt,
Som dengang I kom i Skjærsommer.
Thi prise vi vil ved Sang og klaren Viin
Roser og yndelige Blommer, —
Men først dog af alle den Rose faur og fiin,
Der fylder vort Bryst med Skjærsommer!
I alle tre Riger søsterligt der groe
Roser og yndelige Blommer, —
De kappes i Ynde, i Ømhed og i Tro
Og haabe med os paa Skjærsommer.