O intet Skib, med Guld og Perler ladet,
Bar slig en Skat fra Perus rige Kyst
Som hine tre, hvem Sundets Bølger baded,
Dengang de bar to Broderrigers Lyst!
Med dobbelt Glands sig Nordens Himmel hvælved,
Thi mildt den saae den skjønne Broderpagt,
Og alle Sundets Bølger henrykt skjælved,
Fordi de bar saa kostelig en Fragt.
Men da de kom og ankrede ved Stranden,
Da var der ingen Fremmede ombord,
Thi nordisk Øiet var, og nordisk Panden,
Og nordisk Sproget med dets skjønne Ord,
Og hiint Mirakel, som vi Alle kjende
Fra Elverviserne, for Tanken treen:
Thi som den Ene bleven var til Trende,
Saa blev igjen de Trende nu til Een!