Min Kind berørte hendes Lok,
Hun hvilte ved mit hede Bryst;
Kun Himlen med sin Stjerneflok
Var Vidne til vor Lyst.
Vi vexlede saa søde Ord,
Vi kyssedes saa tidt, saa fro!
Et Stjerneskud fra Himlen foer, —
Det røvede vor Ro!
Thi Stjernen det troløse Vand
Fortalte Alt, hvad før den saae,
Og Bølgen sladdred det paastand
Til Mast og Skib og Raa;
Saa Skipperen det blev fortalt,
Sin Fæstemø han det betroer:
Nu synge Drengene det alt
Paa Gaderne i Chor.