Nu lytter! Min Musa synger
Amors Bedrift.
Du Stakkel, hvem Sorgen tynger,
Tankerne stift!
See Aftnen er smuk, og Guden nær!
Han hilser os hist i Stjerneskær
Og bringer med sig Klynger
Af straalende Seirs-Trophæer.
Som Hyldest ham Ares rakte
Modløs sin Hjelm;
Og ydmyg sin Thyrsus bragte
Bacchus, den Skjelm;
Poseidon, den gamle Graaskæg god,
Beseiret sin Trefork gav til Bod, —
Selv Phøbus Lyren lagde
Som Offer for Amors Fod.
I Himlen er ei hans Lige —
Daarer! og I
Tør vove mod ham at krige?
Hylder ham, thi
Hvad tænker I arme Stakler paa!
Skal ikke Jer Hyldest han forsmaae,
Saa offrer ham, den Rige,
Det Bedste hvad I formaae!
Thi læg for hans Fod, o Maler,
Pensel, Palet!
Og Du, som fra Scenen taler,
Krandsen ham flet!
Din Pen, o Digter, Du vie ham!
Hver bringe sit Offer uden Bram!
En gammel Gjeld betaler —
I skylde det Bedste ham!