Marie, det var Pigen.
Og Kusken, det var Ole.
Og Ole gik i Frakke.
Og Marie gik i Kjole.
Hvad fatted jeg iøvrigt?
Hvad var der mer i Grunden?
Der var kun det, at Sjælland
stod begge ud af Munden.
Saa blev de gift. — Jeg husker
det lille Stik i Hjertet:
at nu var Ole Kromand,
og Godtfolk blev beværtet
med mange travle Lader
og Buk i Herthadalen
af ham, som før paa Gaarden
var sorgløst Kusken, Ka’len.
Nu er de begge døde
i deres høje Alder,
som trætte Heste styrter,
som gamle Træer falder.
Det var Marie Pige,
og det var Kusken Ole,
de to, de stod for Altret
det Aar, jeg kom i Skole.