Vi har en lang, lang Stund.
Det bliver Midnat sent, sent, sent.
Kom ind, tag Plads om Tønden,
Knud Kyper har gjort rent.
Kontorerne er lukket.
Det sner, det sner, det sner.
Nu vil vi ha’ lidt Hygge
og huske intet mer.
Kun at det sner, det sner.
Kom ind, kom ind, tag Sæde,
nu vil vi ha’ lidt Glæde.
Vi har en dyb, dyb Tørst.
Vi drikker mindst et Fad, Fad, Fad.
Naar Sulten kommer — gir os
Knud Kyper nok lidt Mad.
Du med den røde Næse,
Grosserer og Fallent,
jeg ser, du har det godt nu,
dit Blus er festlig tændt.
Er kækt mod Glæden vendt.
Ritmester, graa og fejre —
Guds Død! — nu vil vi sejre.
Vi har en lang, lang Stund.
Kom her og sæt jer ned, ned, ned . .
Dèr er den gamle Sanger —
en Snemand, høj og bred.
Kom ind, kom ind fra Thule.
I Bacchus’ Vingaard skal
du, Leporello, drikke.
Alt andet staar for Fald.
Her er dit rette Kald,
Sang dør, men Vinen ikke.
At leve er at drikke.
Vi har en dyb, dyb Tørst.
Vi siger aldrig Nej, Nej, Nej.
Knud Kyper gaar og skænker,
ædruelig og bleg.
Du dèr med Sælskindsvesten,
bedagede Kopist,
gør Blæk og Deklassering
dig vel i Aften trist?
Skaal for din Ungdoms Gnist!
Er ikke denne Portvin
en skøn og sød og sort Vin?
Vi har et langt, langt Liv.
Vor Død skal komme sent, sent, sent.
Og hvem véd inderst inde,
hvad Gud har med ham ment?
Jeg véd kun denne Flaske.
Jeg véd kun, at det sner.
Rødglødende er Ovnen,
og hele Stuen ler.
Saa véd jeg intet mer.
En Skaal for denne Flaske
og vores alles Aske!