Damperen „Chr. Broberg”
Stødt paa en Mine i Nordsøen og sunket d. 22. Aug. 1914.
Stødt paa en Mine i Nordsøen og sunket d. 22. Aug. 1914.
Det hvide Solsejls Smelden,
min lange, lave Stol . . .
Aa, Kysterne derinde,
aa, Kølighed og Sol!
Jeg kom fra Barndomsbyen,
den store graa i Nord . . .
Men, hvor har siden Livet
dødshærget, hvor jeg for!
Mod hine grønne Strande
brød Jordskælvsbølgers Brus,
og Mure brast, og Byer
sank tordnende i Grus.
Krig, Oprør, Blod og Smerte —
hvert Land, hver Egn fik sit.
De Mænd, som jeg saa smile —
hvad har de siden lidt!
Og nu — i Hjertet truffet,
begravet dybt i Tang
det Skib, der stille bar mig
til Verdens Duft og Sang.
Min Ungdoms Skib — hvor Vinden
kom til mig over Sø
og hviskede —: Kun Himmel
og Hav skal aldrig dø!