Alle Vorherres Fugle
begyndte at synge i Nat —
trilrende Nattergale — —
og saa tog Kukkeren fat —
og Solsortens kvægende Blidhed
med Smaafugle-Kvidder og Sang . . .
Hele den tonende Glæde —
det var der nu alt paa engang.
Alle Vorherres Fugle
begyndte at synge i Nat —
for nu havde Regnen regnet
og alting var skiftet brat —
for nu var Sommeren kommet
og Luften var varm og vaad.
Jeg vaagned og hørte derude
den sødeste Glædesgraad . . .