Til Georg Brandes
I Paris
I Paris
4. Februar 1912
En høj, blaa Luft, et vaarligt Gny —
nu hilses du af Livets By!
Men se — naar Mørket falder paa,
skal Hamlet, Prinsen, hos dig staa.
Da skal han staa der — Drømmens Aand,
og vinke med sin hvide Haand
og smile tyst —: „Se, Mørket gror!
Vær hilset fra hint Land i Nord!
„Fra Markens Sne, fra Havets Skum,
fra Taagen og det dybe Rum.
Jeg hilser dig fra Mulmets Børn —
du Tankens solberuste Ørn!
„Mig, Prins af Danmark, Drømmens Aand,
mig har du rakt din Broderhaand.
Dit Sværd blev mit, mit Rige dit —
mod Verden har vi sammen stridt.
„O Fyrste, graa — se Himlens Vaar!
Med Smil gaar frem de tabte Aar.
Nu hilser dig — du Livets Brand —
en Skyggegæst fra Drømmens Land . . .”